Olivenolie kommer i utroligt mange varianter. Smag, kvalitet, indhold af næringsstoffer etc. er afhængig af en række forskellige faktorer som olivensorten, jordbundsforhold, klima og vejr, høsttidspunktet (og derved hvor modne olivenerne er), presningen og opbevaringen af den færdige olie hos producenter, forhandlere og selvfølgelig hjemme hos dig, forbrugeren.


 

Særlige udgaver af olivenolier er f.eks. lavet på sjældne olivensorter, er ufiltreret, eller høstet ekstremt tidligt. Det giver den nogle unikke egenskaber i fortil til smag og indhold af næring og antioxidanter.


 

Der er flere millioner olivenbønder i EU, som alle dyrker en variant af oliventræet Olea europaea, som i mange tusinde år har leveret en vigtig del af kosten for de mange kulturer, der har levet omkring Middelhavet.


 

Når først olien er i dit køkken, så er der mange flere måder at bruge den på, end de fleste er klar over. Mange steger i olivenolie, og der er ingen ende på debat og undersøgelser af, hvorvidt det er en god idé eller ej - vi gør det selv, men ikke ved for høje temperaturer.


 

Derudover bruges olien traditionelt i salater, på pasta, i marinader, på brød, på kogte eller dampede grønsager, i ris, som, som krydderi på alt fra supper til fisk, som dip, i saucer eller endda bare som et tilskud om morgenen - vi snupper selv en teske ekstra tidligt høstet high phenolic olivenolie hver morgen.


 

Hvis du vil vide mere, så arbejder vi hele tiden på at udvide vores lille oliven-leksikon. Der kan du læse mere detaljeret viden om emner som olivenolie- kvalitetsklasser, smag og duft på olivenolie, anvendelse, forskellige olivensorter og meget mere.

Vi bruger cookies til at sikre en velfungerende oplevelse i shoppen