Generelle oplysninger

Virksomhedens juridiske navn:

SolChris ApS (binavn: Jewels of Taste)

CVR-nr.:

39431599

Adresse:

Sortemosevej 215
2730 Herlev
info@jewelsoftaste.dk
+45 5052 0082

Betaling

Det er på Jewelsoftaste.dk muligt at betale med gængse kreditkort samt MobilePay og vi trækker beløbet fra din konto, når varen afsendes. Vi understøtter løbende så mange som muligt af de betalingsmuligheder, der tilbydes fra vores betalingspartner Nets Easy - med forbehold for betalingsformer, der er særligt svære eller dyre at bruge for os og kunderne.

Vi modtager ikke betaling i kryptovalutaer som Bitcoin, Ether mv. Nogle kreditkort er også blokeret som beskyttelse mod svindel. Hvis dit kort mod forventning bliver afvist, kan du kontakte vores kundeservice og så vil vi finde en løsning.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

  1. Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
  2. pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Alle priser i shoppen er angivet i danske kroner og er inklusive dansk moms.

Fragt

Vi samarbejder med flere forskellige fragtselskaber for at kunne tilbyde en fleksibel kombination af transportmuligheder.

Da vi hele tiden forsøger at finde de bedste og billigste forsendelsesformer til vores kunder, og da vores fragtpartnere ofte opdaterer priser og vilkår, kan der forekomme ændringer af denne del af handelsbetingelserne.

Fragt i Danmark

I Danmark har du mange muligheder for forsendelse - enten til døren eller til nærmeste pakkeshop. Vi samarbejder for tiden med GLS.

  • GLS til pakkeshop koster kr. 35,-
  • GLS hjemmelevering koster kr. 50,-
  • GLS levering til erhverv koster kr. 60,-
    Du opnår gratis forsendelse til pakkeshop, hvis du køber for over kr. 500,-. Dette gælder ikke for levering til privatadresser eller erhverv
    • Ordrer, der afgives inden 11.00 på hverdage, afsendes samme dag
    • Forsendelse med GLS tager normalt 1 hverdag
    • Kan hjemmelevering ikke foretages, afleveres pakken i den nærmeste pakkeshop
    OBS: Der kan opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop pga. pladsproblemer, f.eks. ved juletid. Du kan med fordel vælge hjemmelevering for at undgå dette.

     

    Personlig afhentning

    Du kan vælge afhentning på vores lager hos DK Logistik på Priorparken 371, Brøndby. Dette kræver, at du vælger afhentning som forsendelsesform. Ordrer kan afhentes på hverdage mellem 9:00 og 14:00. Medbring venligst din ordrebekræftelse.

    Valget af forsendelsesform kan ikke ændres, efter du har afgivet din ordre. Vi refunderer derfor ikke fragten, hvis du senere ønsker at hente varen personligt.


    International forsendelse

    Vi tilbyder p.t. ikke international forsendelse som en del af det normale ordreflow. Bor du i udlandet ønsker at bestille en vare, bedes du kontakte vores kundeservice for at få oprettet en særlig ordre. Vi forventer at kunne tilbyde automatiske internationale ordrer i løbet af 2023.


    Hvad gør jeg ved transportskader?

    Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at få varen frem til dig i hel tilstand. Skulle der være opstået en skade på varen under transporten, skal du henvende dig til os inden for rimelig tid. Vi anbefaler dig at gøre det hurtigst muligt, så vi har de bedste muligheder for at afhjælpe problemet. Ved hurtig reklamation kan der f.eks. heller ikke opstå tvivl om, hvorvidt varen har været opbevaret forsvarligt hos dig eller om du har taget varen i brug.

    Det er vigtigt, at du vedlægger:

    • Fotos af alle pakkens udvendige flader.
    • Fotos af alt indvendig beskyttelse.
    • Fotos af det skadede indhold.
    • Vi skal kunne se den påsatte GLS label på et af billederne af emballagen.
    • Det er vigtigt, at alt emballage samt vare gemmes og ikke tages i brug, indtil sagen er afsluttet.

    Du skal altid kontakte info@jewelsoftaste.dk eller ringe til vores kundeservice på 5052 0082 før du returnerer en vare.

    Kan I lægge min pakke et andet sted, hvis jeg ikke er hjemme?

    Nogle af de forsendelsespartnere, vi understøtter, tilbyder aflevering af pakker på din adresse, selv om du ikke er hjemme – f.eks. PostNord ModtagerFlex eller GLS DepositService. Der gælder separate regler for disse løsninger, i nogle tilfælde skal du være tilmeldt hos transportvirksomheden først, og det sker altid på eget ansvar.

    VIGTIGT: Vi fraråder, at du får leveret din pakke et usikkert sted. ”Terrassepirater” eller ”Porch Pirates”, altså tyve, der benytter en tilfældig mulighed for at stjæle andres hjemmeleverede pakker, er ved at blive et voksende problem. Vi understøtter kun fleksible afleveringsformer, hvor du kan få varen afleveret et alternativt sted efter din personlige godkendelse hos transportøren.

    Min ordre er sat på pause - hvad betyder det?

    Der forekommer desværre i stigende grad svindel med netkøb, hvor kreditkortoplysninger kan være blevet stjålet. Derfor er vi i ganske få tilfælde nødt til at kaste et mere grundigt blik på en usædvanlig ordre, selv om den kan være helt i orden. Hvis du uretmæssigt bliver fanget i vores svindelfilter, kan du være sikker på, at vi kontakter dig hurtigt for at udrede sagen, og vi beklager naturligvis ulejligheden.

    Fortrydelsesret 

    Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

    Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

    Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@jewelsoftaste.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

    Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller ikke afhente den i pakkeshop uden samtidig at give os besked. Bemærk, at manglende afhentning er forbundet med yderligere forsendelsesomkostninger.

    Fortrydelse af en del af købet

    Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

    Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

    Returnering

    Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. Vi kan hjælpe med udstedelse af en returlabel.

    Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

     

    Ingen fortrydelsesret

    Disse aftaler kan ikke fortrydes: 

    • Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
    • Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

    Varens stand, når du sender den retur

    Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage, afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage - f.eks hvis du har købt en forseglet fødevare og åbnet den.

    Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

    Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

    Tilbagebetaling af købsbeløbet

    Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

    Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

    Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

    Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

    Varen sendes til:

    Jewels of Taste
    c/o DK Logistik
    Priorparken 371, 2605 Brøndby

    Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

    Rabatkoder

    Vi udsteder rabatkoder til specifikke kunder eller kundegrupper som en del af vores markedsføring. Som udganspunkt er disse altid gyldige i minimum 6 måneder efter udstedelsesdatoen.

    Reklamationsret

    Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
    Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.

    Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. 

    Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

    Vi gør dog opmærksom på, at eventuelle fejl udelukkende gælder materiale- eller fabrikationsfejl og desuden følger af varens naturlige holdbarhed. Forkert opbevaring eksempelvis vil således ikke være dækket af reklamationsretten, og du kan heller ikke reklamere over en vare, der har passeret "bedst før" datoen, mens den har været opbevaret hos dig.

    Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

    Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

    Du skal altid bruge vores returportal til at oprette din forsendelse og printe en returlabel – andre former for returforsendelser accepteres ikke. Varen skal pakkes forsvarligt, og hvis du genbruger vores oprindelige emballage, skal du huske at fjerne den gamle pakkelabel.

    Varen sendes til:

    Jewels of Taste
    c/o DK Logistik
    Priorparken 371, 2605 Brøndby

    Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

    Du kan altid returnere en vare, hvis:

    • Du har fået tilsendt en anden vare, end den, du har bestilt (varen må ikke have været åbnet, og skal være i en stand, så den kan sælges som ny)
    • Der er væsentlige fejl i materiale eller fremstilling på varen (dækker ikke skader, der er opstået på varerne ved udpakning eller forkert opbevaring hos dig)

    I disse tilfælde betaler vi rimelige returomkostninger. Når vi har modtaget din returpakke, så vil vores kundeservice behandle den hurtigst mulig. Hvis din returordre opfylder betingelserne for retur, så sørger vi for at refundere eller erstatte dit køb - afhængigt af tilgængelighed.

    Persondata

    Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

    • Navn
    • Adresse
    • Telefonnummer (hvis du ønsker SMS notifikationer for forsedelsen)
    • Mailadresse

    Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

    Personoplysningerne registreres hos SolChris Aps (Jewels of Taste) og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. 

    Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

    Dit navn, adresse, telefonnummer videregives til vores samarbejdspartnere således:

    Virksomhed og årsag

    Navn

    Adresse

    Tlf

    Mail

    Shopify

    Gennemførelse og administration af ordren (vores webshop)

    X

    X

    X

    X

    QuickPay

    Gennemførelse af betaling

    X

    X

    X

    X

    Nets

    Gennemførelse af betaling

    X

    X

    X

    X

    Shipmondo

    Styring af forsendelse

    X

    X

    (X) hvis SMS besked er ønsket af kunden

    X

    DAO/GLS/PostNord

    Fragtselskaber

    X

    X

    (X) hvis SMS besked er ønsket af kunden

    X

    Seguno/MailChimp

    Styring af nyhedsbreve og rabatkoder

    (X) ikke obligatorisk

     

     

    X

    Trustpilot

    Kundeanmeldelser

    X

     

     

    X

     

    Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

    Den dataansvarlige på http://www.jewelsoftaste.dk er SolChris Aps. 

    Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
    Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til.

    Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos os, kan du rette henvendelse til info@jewelsoftaste.dk - du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til Persondataloven.

    Du kan også se, hvilke persondata, vi har registreret om dig og bede om at få dem slettet ved hjælp af menupunktet ”Dine personoplysninger

    Personoplysninger slettes eller anonymiseres løbende efterhånden som det formål, de blev indsamlet til, afsluttes.

    Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@jewelsoftaste.dk

    Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klagen indgives til Datatilsynet.

    Cookies og privatliv

    Når du besøger Jewels of Taste indsamler vi information om alle besøg på sitet. Vi bruger den til at forbedre din brugeroplevelse, holde øje med brugen af shoppen og hjælpe i vores markedsføring.

    Når du bruger vores shop, gemmes der en ”cookie” (en lille tekstfil) på din pc, så vi kan genkende dig, næste gang, du kommer på besøg. Cookies indeholder ikke personfølsomme oplysninger.

    Indsamlingen af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

    Vi logger din IP-adresse og din brug af shoppen generelt. Hvis du logger ind, følger os på Facebook eller tilmelder dig vores nyhedsbrev, registrerer vi også det.

    Vi bruger Google Analytics og Shopify Analytics til at analysere brugernes adfærd.

    De fleste websites bruger cookies. Nogle webservices kan ikke fungere uden.

    Hvis du ikke ønsker at modtage cookies, kan du enten blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din computer eller modtage en advarsel, før der gemmes cookies. Der gør du i din browser.

    Der kan være funktioner i shoppen, der ikke virker efter hensigten, hvis du slår cookies fra.

    Klageadgang

    Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte

    Jewels of Taste kundeservice
    info@jewelsoftaste.dk
    +45 5052 0082

    Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

    Center for Klageløsning
    Nævnenes Hus
    Toldboden 2
    8800 Viborg
    www.naevneneshus.dk

    For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

    Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

    Standardfortrydelsesformular

    (Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

     Formularen er vedhæftet - du kan downloade den her.

    Formularen sendes til:

    www.jewelsoftaste.dk
    Sortemosevej 215
    2730 Herlev
    E-mail: info@jewelsoftaste.dk

    Opdatering

     Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 05.12.2023

    Vi bruger cookies til at sikre en velfungerende oplevelse i shoppen