Baklava smageæske - find din græske favorit - 25 stk. 450 g

Baklava er en lækker dessert, der har sine rødder i Mellemøsten og Middelhavsområdet. Lagene af filodej rulles tyndt ud, og en blanding af finhakkede nødder (typisk valnødder, pistacienødder eller mandler) drysses på hvert lag. Nødderne dryppes derefter med honning, smeltet smør og et drys krydderier, normalt kanel eller kardemomme. Kagerne foldes derefter og skæres i diamantformede stykker, hvilket sikrer, at fyldet fordeles jævnt overalt. Desserten serveres kold og nydes af folk over hele verden for sin sukkerholdige og nøddeagtige smag, enten alene eller samen med is og en god kop kaffe.

Kataifi kager, der ligner små spiselige fuglereder, bruges til at skabe en dejlig traditionel græsk dessert. Kagerne fyldes med nødder, sukker og aromatiske krydderier og rulles derefter og bages til perfektion. For at gøre det endnu mere uimodståeligt dryppes en sukkersirup over dejen, hvilket skaber en sød, sprød og smøragtig godbid.

Både baklava og kataifi er kendt for at være meget søde, og findes i forskellige varianter i landene omkring Middelhavet.

Nikos Kolionasios blev født i en familie af landmænd i en lille landsby nær søen Ioannina. Tilbage i 30'erne i landdistrikterne Grækenland dyrkede familier deres egen mad næsten bogstaveligt talt i baghaven. Tærter og søde kager var på menuen. Opskrifterne var enkle med undtagelse af baklava. Når bedstemor Maria, en mor til otte, ryddede køkkenbordet og dryssede det med mel, blev hele familien opmærksomme. Hun var ved at "åbne filo" til baklava, og det betød enten et stort bryllup eller juleguf.

Nikos giftede sig med Xanthi, og de flyttede til Athen i jagten på et bedre liv. De startede et bageri, og snart blev deres brød, slik og kager en succes, men det var deres håndlavede baklava, der fik et ry langt ud over nabolaget. Nikos vidste, at de skulle producere mere og bedre. Det krævede forskning, investeringer og dygtige konditorer, de ikke kunne finde i landets hovedstad.

Så de vendte tilbage til rødderne i bjergbyen Ioannina og etablerede et værksted, hvor baklava-ruller blev pakket individuelt i folie og sendt til hvert hjørne af Grækenland.

Athena, deres datter, studerede stadig Marketing og HR Management, da hun blev kaldt ind for at opgradere emballagen og hjælpe med at strømline produktionsprocessen for denne sarte, håndlavede kage. Det var ikke en let opgave overhovedet, men hun blev også forelsket i smagen og gav det sit bedste skud. I 90'erne var N. Kolionasios-virksomheden allerede førende på det græske baklava-marked med deres mærkevarer eller private label-produkter. Da turismen bragte unge mennesker fra Europa og Amerika, blev smagene af mandel & honning eller Gianniotikos (baklava med et lag kataifi filo) mere og mere populære. Det var tid til eksport.

For at nå et internationalt publikum betød, måtte Athena gå nye veje. I Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig og andre europæiske lande blev orientalsk slik og kager hovedsageligt introduceret af folk af tyrkisk oprindelse, der identificerede baklava med deres traditionelle pistaciesort, med rigeligt smør og tyk i teksturen. Den generelle opfattelse også i USA og Canada ved århundredeskiftet, var, at baklava var for sød og var dårlig kost. Meget få mennesker kendte faktisk rigdommen i baklava-historien, dens kompleksitet af ingredienser og smag og de fantastiske smagsoplavelser, som en fin baklava kan producere. Familien brugte næsten et årti på at undersøge og prøve forskellige ingredienser, sirupper og bagetider for at skabe en baklava-smag, der var elegant og velsmagende nok til en Pasha, en Emir eller en borger i vores moderne verden.

I århundreder har kamelkaravaner og skonnerter trodset ørkener og bølger for at transportere krydderier, nødder og tørret frugt fra øst til vest og tilbage. Med dem fulgte nye lokale opskrifter til det rige "ordforråd" af baklava ingredienser. Fra denne enorme kilde til ideer og smag vælger de deres egne. Pistacie, mandel, hasselnød, valnød, rosin, figen, granatæble, dadel, sveske, appelsin, abrikos, æble, sesam, solsikke, græskar og hørfrø, mastica, rosenvand, kardemomme, kanel eller nelliker. Kun det bedste er godt nok. Du finder hverken jordnødder eller palmeolie i deres produkter. Men masser af god græsk honning og smør, som traditionen foreskriver - selvfølgelig undtaget de veganske produkter.