Hvorfor er safran så dyrt?

Safran er det dyreste krydderi, der findes, i forhold til dets vægt. I butikkerne finder du typisk safran i pakker med 0,5 eller 1 gram, og de koster ofte mere end en god flaske rødvin.

Prisen på verdensmarkedet svinger med udbud og efterspørgsel, udvikling i den globale handel og selvfølgelig høsten. Samtidig er mange meget små producenter begyndt at dukke op omkring Middelhavet, i Mellemøsten, Centralasien og andre steder med klima, der ligner det, vi finder omkring Middelhavet.

De meget høje priser hænger blandt andet sammen med, at høsten foregår ved håndkraft, og safran er derfor også en af de hyppigst forfalskede fødevarer i verden. Der skal ca. 250.000 blomster (mere end en halv million støvfang) til at fremstille 1 kg safran - og de er alle omhyggeligt indsamlede i hånden.

Store dele af verdens samlede produktion finder desuden sted i regioner, der er politisk ustabile eller som ikke er fuldt integrerede i verdenshandelen - som f.eks. Kashmir eller Iran.

På den anden side smager og farver safran meget kraftigt, så længe det opbevares korrekt. Og det betyder, at man faktisk ikke bruger så meget af gangen - ofte kun nogle få tråde (10-20 stk. - afhængigt af opskriften), og da der går cirka 450 safrantråde til et gram, bliver det i virkeligheden ikke så dyrt at bruge.

Mange har den dårlige vane at opbevare safran for længe på grund af prisen og den generelle opfattelse af, at safran er et særligt fint produkt. Men desværre mister det sin smag efter ca. et par år, så brug du bare løs,  når du nu har det i huset.

Sale

Unavailable

Sold Out