Hvordan fremstilles safran?

Safran dyrkes i dag kommercielt i EU i Grækenland, Spanien, Italien, og desuden i Marokko, Indien og Kashmir, men det er Iran, der i dag står for omkring 85%-90% af verdens samlede produktion af krydderiet.

Safrankrokus, Crocus Sativus, kan kun formere sig ved kultivering og findes derfor ikke frit i naturen. De plantes bedst på sydvendte skråninger på den nordlige halvkugle og kræver et tempereret klima.

Det generelle klima, vejret lige før høsten er sammen med placering af løgene (dybde og afstand) afgørende for høstens størrelse og kvalitet. Plantningens ideelle afstand og dybde varierer fra land til land og er afhængigt af det lokale klima.

Krokusblomsterne bliver 15-20 cm høje og høstes om efteråret. De skal høstes tidligt samme dag, som de blomstrer, hvilket typisk sker over en periode på 2-3 uger, så der er fart på, når høsten skal i hus.

Støvfangene indsamles ved håndkraft (en af grundene til den høje pris) og tørres omhyggeligt.

Men faktisk er prisen ikke så høj, som man kunne tro, da man typisk kun skal bruge ganske få tråde i en opskrift, og der går ca. 450 tråde til et gram.

Sale

Unavailable

Sold Out