Safranhøst i det antikke Grækenland - vægmaleri fra Santorini

Ordet “krokos” med henvisning til safran har være kendt siden de tidligste tekster i menneskets historie - I mere end 3.500 år.

Vi finder planten nævnt i det Gamle Testamente, i Homer’s tekster fra Grækenland i bronzealderen, og hos de antikke græske filosoffer og historikere. De fleste forskere mener, at krydderiet har sin biologiske oprindelse i Grækenland, mens andre fremhæver, at den tidligste omtale er fra et dokument fundet i assyrien, i vore dages Iran.

Det er også tydeligt af disse ældgamle tekster, at safran har været brugt, ikke bare som et krydderi, men også til farvning af klædedragter i det antikke Grækenland (i modsætning til, hvad fok tror, gik de gamle grækere ikke rundt i hvide gevandter blandt hvide templer - der var farver over det hele, men det er en anden historie :-) ).


Safran høst i middelalderen fra manustriptet Tacuinum Sanitatis, 15. århundredeVi har endda en reference i den græske mytologi, der beskriver det første erotiske møde mellem Zeus og Hera i en mark af safran-krokus.

I løbet af middelalderen blev safran kendt i Europa og har været ansvarlig for en lille krig, kendt som Safran-krigen - en stor sending safran (360 kg.) blev kapret på vejen til Basel i 1300-tallet og et tre måneder langt slag endte med, at piraterne leverede sendingen tilbage.

Mange troede, at safran kunne modvirke pest (den sorte død). Ud over brugen som krydderi og farvestof, har safran historisk også været anvendt som naturmedicin, i slik, som røgelse, og parfume.

Safrans historie er kaotisk og har involveret svindel siden middelalderen, men i vore dage er situationen lidt mere stabil. Interessant er for eksempel det faktum, at selv om safrankrokus oprindeligt kommer fra Grækenland, så er det en stamme af blomster indført fra Østrig i 1700-tallet, der i dag udgør kernen i den græske produktion.

Vi bruger cookies til at sikre en velfungerende oplevelse i shoppen