DAO hjemmelevering fra kr. 45,- afhængigt af ordrens vægt
GLS hjemmelevering fra kr. 56,- afhængigt af ordrens vægt
Hvis du bor i et andet land og stadig gerne vil købe gennem os, så kontakt vores kundeservice og så gør vi, hvad vi kan, for at finde en løsning.
Bemærk, at varernes pris altid er inklusive dansk moms (25%), når modtageren er i EU.
Den økologiske Epifanis er fremstillet af 15 år gamle vinstokke af druerne Limnio, Merlot og Cabernet Sauvignon. Limnio er en ældgammel græsk druesort. Vinen er dyrket af munkeme på Athos-bjerget i Grækenland.
Epifanis har en dyb rød farve og aroma af tørrede blommer, røde frugter og krydderier. Den har en kraftig smag og struktur med harmoniske tanniner, balanceret syreholdighed og en lang, sød eftersmag.
Indhold:
Epifanis udvikler sig godt ved dekantering og bør serveres ved 16o-18o C. Passer godt med krydret eller fed mad som oste, vildt, steg eller sammenkogte retter.
Den egner sig til lagring i flasken, op til 10 år efter tapning, men kan sagtens drikkes nu. Opbevares stabilt liggende, mørkt og ikke for varmt (omkring 12°-16°C.)
I mere end 1.000 år er vin blevet dyrket og produceret på det hellige bjerg Athos i det nordlige Grækenland, som sammen med den halvø, det ligger på, er en autonom teokratisk stat under græsk suverænitet. Mount Athos er et af Grækenlands kendte landemærker – hele området er nærmest et stort munkekloster.
Munkene i vingården Mylopotamos har gennem tiden produceret altervin til klostrene i Grækenland af mange forskellige druesorter. Mylopotamos er en del af det store Lavra-kloster, et af de 20 klostre på tværs af området.
Vingården blev genoplivet i 1990 efter mange år uden større produktion og i dag leverer den som det eneste munkekollektiv på Athos mange fine, præmierede og efterspurgte vine til verdensmarkedet. Fremstillingsprocessen er en moderniseret udgave af den proces, som har være brugt i århundreder.
Limnio-druen har en lidt speciel historie – det er en af de ældste græske druesorter, der har sin oprindelse på øen Lemnos. Den menes at have været kendt helt tilbage til antikkens verden og har været omtalt af selveste Homer og Aristoteles som Lemnia. I dag bruges den oftest i blandede vine.
Druen er hårdfør og vokser især i Halkidiki (f.eks. på Mount Athos) – den giver vine med forholdsvist højt alkoholindhold, en fuld krop og smag af urter.
Mosten har gæret ved kontrolleret temperatur og efterfølgende malolaktisk gæring. Vinen har fået lov til at bundfældes og er blevet modnet i 2 år på nye franske egefade inden tapning.
Ifølge Vivinos brugere er Epifanis en af de 2% bedste vine i verden.
Vi synes i hvert fald, at den fint tåler sammenligning med en god Barolo, Amarone eller en ældre Valpolicella.
Fragt fra kr. 39,- efter vægt. Fri fragt ved køb for kr. 500,-
Vi pakker og sender inden for 24 timer.
Varen er altid på lager, hvis den kan lægges i kurven
Din handel er sikret med op til 10.000 kr. gennem e-mærket.
e-mærkets jurister er klar til at vejlede dig om rettigheder
Kontakt os via chatten eller på tlf. +45 5052 0082
Log ind og du kan tilføje varen til din ønskeliste