Udsalg
Nyhed
-50%
Forudbestil
Ikke på lager

Epifanis Limnio/Merlot/Cabernet Sauvignon 2015 øko rødvin

Epifanis har en dyb rød farve og aroma af tørrede blommer, røde frugter og krydderier. Den har en kraftig smag og struktur med harmoniske tanniner.

PRODUCENT: Mylopotamos

325,00 kr162,50 kr

Kun 0 tilbage på lager!

Brug 500,00 kr mere og få gratis fragt til pakkeshop
BESKRIVELSE
Producenten
Kundeanmeldelser
BESKRIVELSE

Den økologiske Epifanis er fremstillet af 15 år gamle vinstokke af druerne Limnio, Merlot og Cabernet Sauvignon. Limnio er en ældgammel græsk druesort. Vinen er dyrket af munkeme på Athos-bjerget i Grækenland.

Epifanis har en dyb rød farve og aroma  af tørrede blommer, røde frugter og krydderier. Den har en kraftig smag og struktur med harmoniske tanniner, balanceret syreholdighed og en lang, sød eftersmag.

Indhold:

  • Økologisk græsk rødvin af Limnio, Merlot and Cabernet Sauvignon-druer årgang 2015, 13,5% vol. 750 ml
  • Indeholder sulfitter

Epifanis udvikler sig godt ved dekantering og bør serveres ved 16o-18o C. Passer godt med krydret eller fed mad som oste, vildt, steg eller sammenkogte retter.

Den egner sig til lagring i flasken, op til 10 år efter tapning, men kan sagtens drikkes nu. Opbevares stabilt liggende, mørkt og ikke for varmt (omkring 12°-16°C.)

Producenten

I mere end 1.000 år er vin blevet dyrket og produceret på det hellige bjerg Athos i det nordlige Grækenland, som sammen med den halvø, det ligger på, er en autonom teokratisk stat under græsk suverænitet. Mount Athos er et af Grækenlands kendte landemærker – hele området er nærmest et stort munkekloster.

Munkene i vingården Mylopotamos har gennem tiden produceret altervin til klostrene i Grækenland af mange forskellige druesorter. Mylopotamos er en del af det store Lavra-kloster, et af de 20 klostre på tværs af området.

Vingården blev genoplivet i 1990 efter mange år uden større produktion og i dag leverer den som det eneste munkekollektiv på Athos mange fine, præmierede og efterspurgte vine til verdensmarkedet. Fremstillingsprocessen er en moderniseret udgave af den proces, som har være brugt i århundreder.

Limnio-druen har en lidt speciel historie – det er en af de ældste græske druesorter, der har sin oprindelse på øen Lemnos. Den menes at have været kendt helt tilbage til antikkens verden og har været omtalt af selveste Homer og Aristoteles som Lemnia. I dag bruges den oftest i blandede vine.

Druen er hårdfør og vokser især i Halkidiki (f.eks. på Mount Athos) – den giver vine med forholdsvist højt alkoholindhold, en fuld krop og smag af urter.

Mosten har gæret ved kontrolleret temperatur og efterfølgende malolaktisk gæring. Vinen har fået lov til at bundfældes og er blevet modnet i 2 år på nye franske egefade inden tapning.

Ifølge Vivinos brugere er Epifanis en af de 2% bedste vine i verden.

Vi synes i hvert fald, at den fint tåler sammenligning med en god Barolo, Amarone eller en ældre Valpolicella.

 

Kundeanmeldelser

Vi bruger cookies til at sikre en velfungerende oplevelse i shoppen

Epifanis Limnio/Merlot/Cabernet Sauvignon 2015 øko rødvin

Epifanis Limnio/Merlot/Cabernet Sauvignon 2015 øko rødvin

325,00 kr162,50 kr