VIS FILTER
Cheesecake med safran

Bund:

  • 250-350 g brunkager
  • 200 g smør

Fyld:

  • 4 æggeblommer
  • 4 æggehvider
  • 1,5 dl sukker
  • 200g friskost (f.eks. Philadelphia)
  • ½ l piskefløde
  • ½ g safran
  • 4 blade husblas (eller tilsvarende mængde agar)

  Sådan gør du:

  1. Safranen lægges i halvdelen af piskefløden i mindst en halv time, rør rundt af og til
  2. Husblas-bladene lægges i blød i vand.
  3. Brunkagerne knuses og hældes i en smurt form med fast bund
  4. Smørret smeltes og hældes over kagekrummerne, som trykkes flade med en ske(må ikke søbe)
  5. Bunden sættes på køl i en time
  6. Æggeblommer piskes med sukker, til de bliver hvide og luftige
  7. Vend friskosten i, til det bliver en jævn masse
  8. Tag husblasen op af vandet, med det vand der hænger ved, og smelt den over svag varme
  9. Bland den smeltede husblas i æggeblomme-massen
  10. Pisk æggehviderne til fast skum, så du kan vende skålen på hovedet, uden at de falder ud
  11. Tilsæt resten af piskefløden til safranen og pisk den til flødeskum
  12. Vend flødeskummet i æggeblomme-blandingen
  13. Vend æggehviderne i til sidst
  14. Det hele hældes over bunden, pyntes med et par safrantråde og sættes på køl i et par timer eller natten over

Velbekomme!