VIS FILTER
Xylella fastidiosa

Xylella fastidiosa er et navn, der kan få græske landmænd til at blive bange - og der skal ellers en del til. Navnet tilhører en bakterie, der kan angribe mere end 300 plantearter. Selv det danske landbrugsministerium har en beredskabsplan for håndtering af et udbrud her på vore breddegrader.

Nogle af de planter, der er i fare, er oliven, vin, mandler, kirsebær, valnød og blommer - afhængigt af, hvilken af de fire varianter, der er tale om. Bakterien forhindrer, at vand og næring transporteres rundt i planten, som i værste fald kan visne og dø. Hvis den overlever, udviser den tegn, der ellers kan forbindes med nærings- eller vandmangel.

Bakterien kan ikke overleve uden for planten. Den spredes af insekter, der suger saft fra planterne - i Europa er det skumcikaden, der er bæreren. Men det er planter til udplaning, der spreder den over de lange afstande.

Bakterien blev opdaget i Europa i 2013 og har medført katastrofale udbrud i Italien, Spanien, Portugal og Frankrig. Ord som “apokalytisk” har været i anvendelse.

Det er endnu ikke lykkedes at finde enr. Den eneste behandling i inficerede områder er, at destruere alle de påvirkede planter inden for 50 meters afstand. Det kan altså koste ikke bare en dårlig høst, men alle oliventræer i en lund, som måske har eksisteret i hundreder af år. Dette gælder også alle træer af samme art eller andre xylella-truede planter i de omkringliggende områder op til 2,5 km fra den inficerede plante, selv om de måtte være raske.

Græske landmænd er naturligvis rædselsslagne ved tanken om, at Xylella skal udrydde landets olivenlunde og ødelægge tusinder af års tradition for olivenproduktion. Det gælder i øvrigt også de andre påvirkede afgrøder.

EU har adskillige aktive programmer til forskning på området, støtte til ramte landmænd. Det er ekstremt vigtigt, at private personer ikke bringer levende planter rundt i Europa på egen hånd uden et “plantepas”, der viser, at planten er underlagt kontrol på produktionsstedet.

Læs mere hos EU-kommissionen her:
https://ec.europa.eu/food/plants/plant-health-and-biosecurity/legislation/control-measures/xylella-fastidiosa\_en

Se også:

DEL: