VIS FILTER
Ufiltreret olivenolie

Flere og flere producenter af kvalitets-olivenolie undlader at filtrere olien for de vandperler og små frugtpartikler, som opstår i undvindingsprocessen. Det giver en uklar olie, som af og til også er lidt mere tykflydende, især ved lave temperaturer.

Mange mener, at olien smager bedre, hvis den er ufiltreret, men det er stadig meget omdiskuteret i branchen.

Til gengæld er det bevist, at visse typer af antioxidanter/polyphenoler i højere grad bevares, hvis olien ikke filtreres.

Hvis man ved fra flasken, at olien er ufiltreret, kan den uklare farve også bruges som en indikation af, at olien er frisk, da den sætter sig over nogle måneder og bliver klar.

En ulempe er dog, at der kan udvikles ret kraftigt bundfald af de ikke-filtrerede partikler, og dette forkorter oliens levetid, da det kan fordærves og ødelægge smagen.

Ufiltrerede olier skal derfor bruges forholdsvist hurtigt efter høsten.

DEL: