VIS FILTER
Blandede olivenolier

Eksklusive blandinger

Der findes rigtigt mange olivenolier, som er blandet af forskellige sorter. Kunsten at blande en fin olivenolie kaldes “coupage” eller “assemblage”  (som i vinens verden).

Som udgangspunt er det ikke problematisk at blande en olie af flere forskellige sorter - det er tvært imod en smagsmæssig kunstart i sig selv, selv om mono-varietale olier blandt nogen anses som de fineste - lidt lige som single malt whisky.

En god blandet olie kan skabe et samspil mellem forskellige smagsnuancer og give en unik kombination som markedsføres under sit eget brand. Nogle af verdens fineste og højst prisbelønnede olier er blandinger. Jewels of Taste fører for eksempel den fine blandede olie Terra Anopaea.

Blanding som industriel metode eller svindel

Der har været enkelte skandaler om blanding af olie af forskellige kvaliteter i de senere år. Det er et problem der har givet olivenoliebranchen nogle ridser i lakken, og mange er derfor af princip bekymrede over at købe en blandet olie.

Det er langt fra altid en dårlig ting, når en olie er blandet, men man bør være omhyggelig, når man køber olivenolie. Det er nemlig lovligt at blande olie af forskellige kvaliteter, herunder olie filtreret gennem aktivt kul, så længe man ændrer betegnelsen fra f.eks. “koldpresset jomfru-olie” til bare “olivenolie”. Det har intet at gøre med coupage, men er en måde at genbruge produkter af lav kvalitet.

Det sværeste at beskytte sig imod er direkte svindel - Europol ser det f.eks. som en af sine vigtige opgaver at bumpe denne form for kriminalitet, som trækker tråde til den internationale organiserede kriminelle miljø. Desværre er svindel med olivenolie og fødevarer generelt i vækst på verdensplan.

Fake news bruges til at påvirke markedet, store indkøbere er flere gange blevet indblandet i korruption og forfalskning, og selv hæderkronede danske virksomheder har oplevet at blive snydt af deres udenlandske leverandører til at sætte dårlige produkter på supermarkedshylderne her hjemme.

I værste fald har svindlere tilsat farvestoffer i form af klorofyl sammen med solsikkeolie eller endda helt forfalsket et produkt, der aldrig har set en oliven.

Den eneste stensikre måde at afsløre den slags på er en laboratorieanalyse, men det kan de færreste jo lave derhjemme. Det næstbedste er at finde en forhandler, der selv vælger gode produkter og holder øje med sine producenter.

Hos Jewels of Taste rejser vi selv til Grækenland og finder gode producenter og produkter, som vi kan stole på og anbefale. Der er aldrig nogen 100% garanti, men det er den metode, vi bruger.

Se også

DEL: