VIS FILTER
Antioxidanter i olivenolie

Det er meget omdiskuteret, om antioxidanter generelt modvirker cellernes nedbrydning i kroppen, og vi holder os fra at komme med nogenspecifikke  postulater om dette emne, som du ellers kan finde mange tusinde artikler om på internettet - både videnskabelige og ideologiske.

Det er dog et faktum, at olivenolie indeholder et stort antal og en lang række antioxidanter, der fra naturens hånd kan medvirke til at styrke immunforsvaret, og som er med til at give olien dens karakteristiske smagsnuancer - og er med til at sikre dens lange holdbarhed efter høst og presning.

Antioxidanter i olivenolie omfatter:

  • Polyphenoler
  • E-vitamin
  • Betacaroten
  • Oleocanthal

Der er p.t. kun en EU-anerkendt sundhedsanprisning for olivenolie:

Polyphenoler fra olivenolie bidrager til beskyttelse af visse lipider i blodet mod oxidativt stress.

Den sundhedsfremmende effekt forudsætter, at man indtager 20 gram olivenolie dagligt, og at olien indeholder mindst 5 mg hydroxytyrosol eller derivaterne som f.eks. oleuropein eller tyrosol pr. 20g olie.

Phenolforbindelser er en forsvarsmekanisme som oliventræet udvikler for at beskytte sig imod mod sygdomme, bakterier og dyr. De vigtigste former for phenolforbindelser er oleuropein, verbascoside, ligstroside, elenolsyre, oleoside, hydroxytyrosol og tyrosol. De oprindelige phenolforbindelser ændres delvist under produktionsprocessen. De vigtigste former for phenolforbindelser, der findes i friske jomfruolier af høj kvalitet, er bundne former for hydroxytyrosol og tyrosol, mens der er fri hydroxytyrosol og tyrosol i lavere mængder.

Læs mere på Oleum Project:

http://www.oleumproject.eu/news/newsletters/article/increasing-consumer-confidence-the-case-of-the-health-claim-for-polyphenols#

DEL: