VIS FILTER
Så dukkede vi lige op

Vi har glædet os i månedsvis til at åbne vores lille shop og dele den med Jer. Vi har knoklet hårdt og springer ud med nye spændende delikatesser og ingredienser, der skal introduceres på det danske marked.

Vi er selvfølgelig fulde af forventninger, sommerfugle i maven og stor begejstring, som ikke mindst blev næret af den første leverandør-rejse rundt i Nord- Grækenland.

På den sidste dag i påskeferien sad vi i Thessaloniki og samlede tankerne efter en hektisk uge, mens solen gik ned over over Olympen. Vi blev endnu en gang bekræftede i, at der er så mange gode og nye muligheder at tage fat på. Grækenland og de andre lande omkring Middelhavet har enorme mængder af uopdagede og eksklusive smagsoplevelser, som vi fremover vil arbejde for at få frem til dit bord (eller til en, du gerne vi glæde).

Så find noget du kan lide, skriv hvis du har ideer, eller der er noget du mangler og kryds fingre for, at eventyret lykkes  til alles gavn og glæde. Du kan følge med her på bloggen, i vores nyhedsbrev eller på Facebook-siden.

Hilsner fra Solveig & Christian

 

 

 

TAGS: